Fancon
Aarhus
Aarhus
Fancon
Fancon
Aarhus
Aarhus
Fancon
FanCon Aarhus 2026 – Specielle hensyn
Vi ønsker selvfølgelig, at så mange som muligt skal have mulighed for at deltage i FanCon Aarhus!
Derfor har vi lavet nogle forskellige tiltag for at prøve på at imødekomme forskellige specielle hensyn og behov!
Tilgængelighed
Vi har desværre udfordringer med tilgængeligheden for kørestolsbrugere og gangbesværede på lokationen.
Det er stadig muligt at deltage i connen, men nogle gæster kan desværre opleve, at lokationen ikke er fuldt tilgængelig for dem. Vi anbefaler derfor alle vores gæster at vurdere, om arrangementet passer til deres behov. Hvis du har spørgsmål til tilgængelighed eller gerne vil høre mere om forholdene på forhånd, er du meget velkommen til at kontakte os — så vil vi gøre vores bedste for at hjælpe og finde muligheder, hvor vi kan.
Ledsagekort
Til FanCon Aarhus 2026 er det selvfølgelig muligt at benytte sig af sit ledsagekort! 😊
Indehaveren af ledsagekortet skal bare fremvise sit gyldige kort til personalet i tjek-ind ved indgangen. Ledsageren vil så modtage et gratis dagsarmbånd til connen.
Det betyder derfor, at hvis man har en weekendbillet til connen, eller man ikke har den samme ledsager hver dag, så skal man vise sit ledsagekort i tjek-ind, sammen med sin ledsager, hver dag.
Vi er klar over, at dette muligvis kan tage lidt tid ekstra tid, men det er for at kunne tilbyde størst mulig fleksibilitet i forhold til at medbringe en ledsager.
OBS! Hvis man som indehaver af et ledsagekort benytter vores sovesal, skal begge personer købe en sovesalsbillet. Årsagen er, at man skal bruge QR koden på sovesalsbilletten til at blive scannet ind og ud i sovesalen. Derudover skal vi også kunne redegøre for, hvem der overnatter i forhold til brandsikkerhed.
(Husk, at I også selv skal medbringe sovegrej som dyne/pude/sovepose og madras/liggeunderlag)
Solsikkesnoren
Selvom vi ikke officielt er en del af Solsikkeprogrammet, så kender vi meget godt til det!
Vi støtter selvfølgelig fuldt op om Solsikkeprogrammets gode initiativ, og du kan derfor trygt bære din Solsikkesnor til FanCon Aarhus 2026, hvis du har lyst!
Førerhunde/servicehunde
FanCon Aarhus 2026, ser det som en selvfølge at Førerhunde / Servicehunde er er velkomne til eventet. Vi er dog fra vores lokation informeret at 2 ting skal være opfyldt.
- Hunden skal være trænet og have ID til at udføre sit arbejde.,
- De skal være iklædt deres arbejdsvest/udstyr hele tiden.
Tryghedsteam
Der vil til FanCon Aarhus 2026 også være et tryghedsteam.
Du kan tage fat i tryghedsteamet, hvis du får det fysisk eller psykisk dårligt.
Andet?
Er der noget, du er i tvivl om eller ønsker uddybet, eller er der en situation, som vi endnu ikke har forholdt os til? Så er du altid velkommen til at tage fat i os!
Send os gerne en mail om det, så prøver vi at finde en løsning, hvis det er muligt 😊
Mail:
[email protected]



